Lidl-kæden var den første discountkæde i Danmark, der fjernede buræg fra sortimentet. Det skete i efteråret 2015, og nu er kæden klar med endnu et skridt imod en mere bæredygtig profil, skriver Økologi & Erhverv.
Lidl lancerer nu seks manifester, der skal sikre, at naturen ikke lider unødig overlast i produktionen af fødevarer til kædens 99 danske butikker.
De seks manifester omfatter i første omgang varekategorierne kakao, kaffe, te, fisk og skaldyr, palmeolie og animalske produkter som æg, fjerkræ og fersk kød.